诗篇 70

2Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp! 3Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel; 4lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" 5Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!" 6Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!