Dagens vers
Daglig refleksion genereret af kunstig intelligensDerfor skal vi altid gennem ham bringe Gud lovprisningens offer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn.
**Alteret for den levende Mund** I de gamle tempels ruiner er røgen fra brændte ofringer for længst ophørt med at stige — alligevel er alteret ikke blevet slukket; det er blevet *flyttet*, anbragt inden i selve åndedrættet hos enhver troende sjæl. Ros er ikke blot en følelse, vi føler på heldige dage, men et *offer* — noget, der ofres netop når det koster os noget, når sorg trykker på brystet, og taknemlighed må *vælges* frem for blot at føles. Læberne, der bekender Hans navn i mørket, udfører en handling af dyb præstelig mod, erklærende at virkeligheden er større end vores lidelse, og at Gud forbliver værdifuld selv når omstændighederne hvisker noget andet. Dette er det forløste hjertes liturgi: ikke en opførelse for behagelige øjeblikke, men en vedvarende, kostbar, *glorværdig* blodsoffer — frugten, der ikke vokser fra lethed, men fra rødder, der drikker dybdeles ved den evige nådes brønd.